INTRODUKTION

I 2000 grundlagde dr. med. Kurt Brandenburg den første specialklinik for fertilitetsbehandling i Slesvig-Holsten. Forudsætning for grundlæggelsen af klinikken var ti års samarbejde med prof. Liselotte Mettler og prof. Kurt Semm, pionererne inden for reproduktionsmedicin, på Universitätsfrauenklinik Kiel.

Lederen af IVF-laboratoriet, dr. sc. agr. Annette Bonhoff, arbejdede lige fra starten sammen med Kurt Brandenburg.

Siden 2009 er også dr. med. Angela Carstensen en del af lægeteamet i vores klinik.

Vi er den eneste fertilitetsklinik i Slesvig-Holsten, der udelukkende behandler ufrivilligt barnløse. Derfor er vi i stand til at holde trit med den aktuelle udvikling på området.

Klinikken ligger på Kiels hemmelige hovedgade, Holtenauer Straße, på hjørnet af Brauereiviertel. Der har vi indrettet vores moderne klinik i en familiær og venlig atmosfære i læge- og behandlingscentret. Alle de behandlinger, vi tilbyder, gennemføres direkte på klinikken.

Vi sørger for et vedvarende højt niveau i vores klinik ved at sikre gnidningsløse processer, løbende videreuddannelse af vores medarbejdere og ekstern kvalitetskontrol (siden 2007 certificering / re-certificering 2013 iht. DIN EN ISO 9001/2008, QuaDeGas). Alt dette er i høj grad medvirkende til at sikre en succesfuld behandling og tilfredse kunder.

Det er vigtigt for os, at I ikke kun får en fremragende teknisk og medicinsk behandling, men også føler jer trygge, når I henvender jer til os med jeres spørgsmål og jeres bekymringer. Alle i teamet er parate til at lytte til jer og de vil hjælpe jer før, under og efter behandlingen.